Mariagerfjord Vand har netop fået leveret en MAN TGL 12.190 4×2 BL. 👍
Af udstyr i bilen kan der nævnes multifunktionsrat, affjedret førersæde, automatgear, Emergency Brake Assist, klimaanlæg, radio med 5” farveskærm, Lane Guard System og bluetooth til håndfri telefon. 😉
Bilen er opbygget med et 4m lad og en bagmonteret Fassi kran.
Ladet er opbygget af stålprofiler, med nedfældelige alu sider og en vandfast 21mm bund. I forenden af ladet er der placeret to værktøjsskabe, begge skabe er med varme, således de er frostfri. Ydermere er begge skabe indrettet med inverter, håndvask og udtræksskuffer. 😄
Fassi kranen er af typen F32A.023 (3 udskud), hydraulisk rækkevidde på 6,80m. På 6.80m kan kranen løfte 300kg. Kranen er udstyret med hydraulik til kørsel med jordgrab. På undersiden af kranarmen er der monteret et pumpespil der kan løfte 500kg. 👍
Alle funktioner styres fra kranens Scanreco fjernbetjening.
Ladet og kranen er leveret af SR Hydraulic og bilen er solgt og leveret af salgsdirektør Erik Brændgaard Nielsen.
MAN Nordjylland ønsker Mariagerfjord Vand stort tillykke med deres nye MAN 🇩🇰