Stort fremmøde til åbent hus hos MAN Nordjylland – mere end 150 mødte op.
Der var et fremmøde over al forventning, da MAN Nordjylland holdt åbent hus i lørdags i anledning af fusioneringen mellem MAN i Svenstrup, Hjørring Lastbilcenter, Thisted Lastbilcenter og Poul Asbjørn Olesen i Frederikshavn, som nu deler navnet MAN Nordjylland A/S.
Til åbent hus havde MAN Nordjylland samlet hele 22 last- og varebiler, så de besøgende havde mulighed for at se alle MANs modeller, og derudover var der mulighed for testkørsel, konkurrencer, hoppeborg, pølsevogn og meget mere.
Dørene var åbne fra kl. 10:00-16:00, hvorefter der blev afholdt et VIP-arrangement for MAN Nordjyllands ansatte samt udvalgte faste kunder, hvor der blev serveret helstegt pattegris samt afholdt foredrag med Max Hunt.
– Vi er utrolig stolte af det store fremmøde. Det kan være svært at trække folk til åbent hus, men det må man sige vi lykkedes med, udtaler driftsdirektør hos MAN Nordjylland Kjeld Jacobsen.
Det var især det store antal kundebiler, som tiltrak de mange lastbilinteresserede, hvor bl.a. en helt ny MAN totallakeret i blåmetal skilte sig ud.
MAX Hunt var også med til at tiltrække mange af de besøgende med sin specielopbyggede MAN 8X8, som han har indrettet til beboelse i. Til aftenarrangementet holdt MAX Hunt foredrag, hvor han fortalte om nogle af de mange eventyr, han har været på, hvor han bl.a. har kørt gennem Rusland i en ældre Land Rover Defender.
– En stor tak skal lyde til alle dem, som kom forbi og var med til at gøre vores åbent hus til en succes, og det bliver bestemt ikke sidst gang, vi holder sådan et arrangement, udtaler salgsdirektør hos MAN Nordjylland Erik Nielsen.
Her er billeder fra dagen.. og glæd dig til i morgen, der kommen en video fra dagen 🙂